Sydafrika v Mexico preview

Sydafrikas 1-0 sejr over Danmark i deres sidste opvarmningskamp har resulteret i en stime på 12 ubesejrede kampe i træk, og det har lettet lidt på frygten for at Sydafrika skulle blive den første værtsnation der ikke går videre fra gruppespillet. Selv om Frankrig også er i gruppen, så anser den sydafrikanske træner Carlos Alberto Parreira det mexicanske hold som den bedste og farligste modstander i gruppe A. Der stilles spørgsmålstegn til formen af den sydafrikanske Fulham-midtbanespiller, Kagisho Dikgacoi.

Mexico har spillet fantastisk fodbold på det sidste, i kvalifikationen med sejre i deres sidste fem og i venskabskampe hvor de udspillede England på Wembley og slog Italien 2-1 i Bruxelles. Deres træner, Javier Aguirre, mener det er det bedste mexicanske hold som nogensinde har deltaget ved et VM, og Sydafrika skal forvente en konstant sprudlende bølge af angreb fra det mexicanske hold.

Historien og lokaliteten er en fordel for Sydafrika. Kun én værtsnations siden 2. verdenskrig – Schweiz i 1954 – har nogensinde tabt en åbningskamp, og Johannesburg Soccer City repræsenterer selve hjertet af sydafrikansk fodbold. Men… Mexico har lige slået verdensmestrene,de har intet problem i at spille højt oppe i landet og de er spækket med selvtillid.